
Maskinvaskbar:
ren som ny!
Maskinvaskbar:
ren som ny!

Sådan fungerer det: Vaskeanvisning og plejeanvisning
Trin 1 – Fjern løse dele: Fjern først løse dele som indlægssåler og snørebånd, så det er muligt at nå frem til det snavs, der befinder sig nedenunder dem. Snørebånd kan også maskinvaskes, men bør lægges i en separat vaskepose. Indlægssåler er ikke egnede til at blive renset i vaskemaskiner!
Trin 2 – Fjern groft snavs: Før du kommer skoene i vaskemaskinen, skal du fjerne groft snavs med hånden. Frem for alt skal du fjerne groft snavs og små sten fra sålerne, så du beskytter vaskemaskinens tromle mod ridser.
Trin 3 – Kom skoene i en vaskepose: Når du skal vaske, så kom skoene i en vaskepose (eller alternativt i et gammelt pudebetræk), så du beskytter vaskemaskinens tromle.
Vigtigt - vask kun ét par sko pr. vask og ingen andre tekstiler: Vask ikke andre produkter i samme vask, så du forhindrer misfarvning og beskadigelse af tekstilerne.
Hvis du gerne vil vaske flere par sko, så vask dem ikke sammen i den samme vask, så du undgår misfarvning.
Trin 4 - Vælg skåneprogram og lav temperatur: Vælg et skåneprogram med kold vask eller lav temperatur på maks. 30 °C, vaskeprogrammerne til finvask eller sarte stoffer er her velegnede.
Trin 5 – Brug kun en smule flydende vaskemiddel: Brug kun en smule vaskemiddel, flydende hvidvaskemiddel eller finvaskemiddel er velegnet. Brug ikke skyllemiddel, da det gør materialerne skøre og porøse!
Trin 6 - Lufttør sko ved moderate temperaturer: Lad skoene lufttørre i mindst 12 timer efter vask. Må ikke kommes i tørretumbleren! Udsæt ikke sko for direkte varme under lufttørring (må ikke føntørres varmt eller placeres på radiatoren, undgå direkte sollys). Varmen kan løsne lim og beskadige materialer.
Tip – Spænd skoene ud eller udstop dem:
I begyndelsen af tørringen, så spænd skoene ud med et skohorn, eller udstop dem med avispapir, så pasformen bevares. Hvis du bruger avispapir, skal du med jævne mellemrum udskifte det våde papir med tørt papir.
Vigtig bemærkning – Vask ikke sko for ofte:
elvom skoene er velegnede til at blive renset i vaskemaskinen, bør de ikke vaskes for ofte. Hvis de vaskes mange gange tager materialet skade og materialernes funktioner går tabt.